Romeo and Juliet
I Danmark elsker vi John Neumeiers legendariske ballet, men i London og New York er det Kenneth MacMillans version af kærlighedshistorien, der er den foretrukne. The Royal Ballet i London er et af verdens allerbedste balletkompagnier, og deres filmudgave af ‘Romeo og Julie’ er optaget on location i Italien.
Filmen er en gendigtning af én af verdens bedste kærlighedshistorier, danset til Sergej Prokofjevs originale musik. Emmy-vindende Michael Nunn og William Trevitt står bag den nyskabende filmudgave.