København danser
København Danser
Bryggervangen 7, 2. sal
2100 København Ø
CVR: 42022896
København danser
EN MISSION I RIVENDE UDVIKLING
København Danser blev sat i verden i 2020 med en mission om at udvide og udvikle dans som scenekunst i Danmark for publikum og dansemiljøet. Vi bringer dans på allerhøjeste niveau til Danmark, herunder vil vi gøre den tilgængelig for ALLE.
Vi kuraterer efter et værdisæt om samfundsmæssig relevans og højeste kvalitet, da vi tror på at det vil gavne dansemiljøet i Danmark mest muligt. Vi ønsker dermed at inspirere det kreative lag, ved at bringe sublime danseforestillinger og sideaktiviteter hertil. For på den måde kan vi medvirke til at udvikle det kunstneriske niveau i Danmark.
I 2020 fokuserede vi på, hvad der manglede i dansens Danmark, og det har båret frugt i dag i kraft af en meget lille organisation med en meget stærk platform, værdisæt og vision.
KØBENHAVN DANSER præsenterede det første gæstespil i 2020, og siden da har vi præsenteret 8 forskellige gæstespil med i alt 41 opførelser for mere end 25.000 publikummer.
Repertoiret har sæsonerne igennem spændt vidt fra Pariseroperaens Les Étoiles over Batsheva Ensemble til Peeping Tom.
EN ERHVERVSDRIVENDE FOND
Vi er stolte af at have etableret en sund erhvervsdrivende fond, kaldet Fonden Værtskabsteatret, som grundlag og organisatorisk paraply for vores kunstneriske non-profit mission med København Danser.
Vores mission er godgørende og løsningsorienteret, og det er en glæde at mærke behovet og taknemmelighed for vores vision.
DANS MED OS
At starte en ny dansefestival og en ny kulturel organisation kræver et stærkt fællesskab. Vi er dybt taknemmelige for den støtte og de mennesker, der har gjort København Danser mulig. Vi tror på, at mange små bidrag kan samle sig til en kraftfuld strøm af store kunstneriske oplevelser. Derfor inviterer vi dig til at danse med os i arbejdet for et kulturrigt Danmark.
Skriv til hello@kbhdanser.dk hvis du har en god ide, vil være frivillig eller hvis du bare vil sige hej.
Vi arbejder hele tiden på fremtiden og glæder os til at invitere dig med.
Kærlig hilsen
Thomas og Ulrik
Ledelse
Festivalleder / Artistic Director
Tidligere solodanser ved San Francisco Ballet og Den Kongelige Ballet. Producent og kunstnerisk leder af danseforestillinger på turnéer til London, New York og Bangalore. Guldmedalje i Erik Bruhn-konkurrencen i Toronto. Modtager af Dronning Ingrids Hæderslegat.
Thomas Mieth
Festivalleder / Festival Director
mieth@kbhdanser.dk
Mere end 40 års erfaring som forestillings- og turnéleder på forestillinger over hele verden, fra Korinth Kino i Faaborg til Opera Garnier i Paris og Mariinsky Teatret i Sankt Petersborg. Har arbejdet med blandt andet Ørkenens Sønner, Det Brune Punktum, Rytteriet, Cirkusrevyen, La Fura Dels Baus, Alexander Kølpins Sommerballet, Cross Connection Ballet, Steen Koerner Studio og Den Kongelige Ballet.
Anne-Kari Ravn
Business Advisor
anne-kari@kbhdanser.dk
Master i økonomi fra Copenhagen Business School og mange år i den danske erhvervssektor. Fra 2008 – 2020 Business Manager hos Dansk Danseteater med ansvar for administrationen, fundraising og opbygning af et stort internationalt netværk, med turnéer i Europa, USA og Asien.
Bestyrelse
Født 1953, mand. Indtrådt i bestyrelsen den 8. januar 2021.
40 års erfaring som statsautoriseret revisor, partner, senior/managing partner og internationalt bestyrelsesmedlem. Vice Chair KPMG International, CFO KPMG EMA. Tidligere medlem af Komiteen for god selskabsledelse, Komiteen for god fondsledelse og formand for Fondslovsudvalget. Bestyrelsesformand for blandt andet Kjøbenhavns Boldklub, Gunnar Jensens Fond og Erling Knudsens Fond.
Camilla Høy Kramer Schou
Født 1980, kvinde. Indtrådt i bestyrelsen den 8. januar 2021.
Maria Birkkjær Räder
Født 1982, kvinde. Indtrådt i bestyrelsen den 4. februar 2021.
Advokat og partner i Advokatfirmaet Birkkjær Räder.
Tidligere advokat hos Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith, Finansiel Stabilitet og Accura Advokatpartnerselskab. Møderet for landsret (L), optaget i Gældsstyrelsens Advokatpanel, certificeret insolvensadvokat. Er i nær familie med initiativtager og festivalleder Ulrik Birkkjær, og anses derfor ikke for uafhængig.
2021 Redegørelse for god fondsledelse (Google Drive)