Nomad

AF

SIDI LARBI CHERKAOUI

FOLKETEATRET

11.-12. AUGUST 2022

NOMAD

Inviteret af kunstnerisk leder af 420PEOPLE, Václav Kuneš, præsenterede Sidi Larbi Cherkaoui et work-in-progress på den tjekkiske dansefestival Tanec Praha i 2017, en forestilling med titlen Nomad – med 4 dansere fra Eastman og 4 dansere fra 420PEOPLE. Af dette kunstneriske samarbejde udsprang en ny produktion i 2019, hvor Sidi Larbi Cherkaoui og Eastman videreudviklede Nomad til en helaftensforestilling.


Nomad er Sidi Larbi Cherkaoui’s fjerde værk koreograferet til Mellemøstlig inspireret musik af Basement Jaxx’s Felix Buxton. Stykket er en metafor for den ultimative frihed samt den umulige kamp for overlevelse.  


Nomad er også det tredje samarbejde med modedesigneren Jan-Jan Van Essche. Hans kostumer til Nomad er inspireret af den rigdom af stoffer, som nomader i ørkenen bærer for at beskytte sig mod varmen.

I Nomad sammensætter Cherkaoui en mosaik af ørkenens livlige og livløse elementer. Der vises glimt af tilpasningsdygtigheden hos skabninger, der trives under de barskeste forhold; den intense fysiske og følelsesmæssige tørst, længslen efter vand og sikkerhed, efter trøst, der styrer både dyrs handlinger og den menneskelige søgen efter spiritualitet. Og frem for alt ånden af sammenhold, venskab og symbiose, nøglen til overlevelse og udvikling i en tør verden, der ville være uoverkommelig alene. 

SIDI LARBI CHERKAOUI

Sidi Larbi Cherkaoui trodser let beskrivelse: koreograf, operainstruktør, danser, komponist, pianist, tegner… og en skaber, der arbejder på tværs af flere discipliner og platforme, herunder film, Broadway, musikvideoer, opera, museer og samfundskunst. Den nyudnævnte direktør for Ballet of the Grand Théâtre de Genève optrådte først på dansehimmelen som en forbløffende smidig performer og umiddelbart efter som en produktiv koreograf, med en bemærkelsesværdig evne til at skabe verdener helt for sig selv, verdener hvor bevægelse og musik og arkitektur smelter sammen.


Samtidigt med hans arbejde som kunstnerisk leder af Eastman, hans moderne dansekompagni grundlagt i 2010, og som gæstekoreograf ved Londons Sadler’s Wells og Théâtre National de Bretagne i Rennes, ledede Cherkaoui også Ballet Vlaanderen (Ballet of Flanders) mellem 2015 og 2022. Hans rejse som balletkoreograf begyndte dog for mere end femten år siden. Den første invitation til den vestlige klassiske dans kom fra Jean-Christophe Maillot og Les Ballets de Monte-Carlo, for hvem han lavede In Memoriam (2004), tidligt i sin karriere: i dette samarbejde koreograferede han også sit urokkelige, men smukke blik på koloniarven, Mea Culpa (2006) og 2017’s dystre refleksion omkring dødelighed, Memento Mori.


Loin (2005) oprindeligt lavet til Grand Théâtre du Genève, End (2006) for Cullberg Ballet, L’Homme de Bois (2006) for Den Kongelige Ballet, Labyrinth (2011) for den hollandske nationalballet, Boléro (2013) for Paris Opera Ballet, med koreografen Damien Jalet og performancekunstneren Marina Abramović, L’Oiseau de Feu (2015) for Stuttgart Ballet, Medusa (2019) for Royal Ballet i London og Laid in Earth (2021) for den engelske National Ballet var resultatet af mindeværdige møder med balletkompagnier i hele Europa. Cherkaoui lavede Fall (2015), Exhibition (2016) og Requiem (2017) med danserne fra Den Kongelige Ballet i Flandern efter at have tiltrådt kompagniet som kunstnerisk leder. Han har også skabt stykker for berømte solodansere som Natalia Osipova (trioen Qutb, 2016), Carlos Acosta (duetten Mermaid, 2017), Marie-Agnès Gillot og Friedemann Vogel (en site-responsiv duet fra Firebird for Fondation Louis Vuitton, 2017).

Cherkaoui arbejdede første gang med opera, da han blev inviteret til at koreografere Der Ring des Nibelungen (2010-2013), instrueret af Guy Cassiers på Teatro alla Scala i Milano. Som operainstruktør debuterede han på La Monnaie med skabelsen af Shell Shock, A Requiem of War (2014), af Nicholas Lens og Nick Cave. Siden instruerede han Jean-Philippe Rameaus “barokopus” Les Indes galantes (2016) og Christoph Willibald Glucks Alceste (2019). På Bayerische Staatsoper, München, koreograferede han Philip Glass’ minimalistiske Satyagraha (2017). I samarbjde med Theatre Basel, Komische Oper Berlin og Opera De Vlaanderen skabte han Pelléas et Mélisande (2018) med Damien Jalet på Opera Vlaanderen, genopført i 2021 til Grand Théâtre de Genève.


Hans tilhørsforhold til ballet og opera har ført til nogle af hans mest diverse og højprofilerede værker og spændende tværkunstlige samarbejder med billedkunstnere (Marina Abramović, Amine Amharech, Hans Op de Beeck), designere (Hedi Slimane, Karl Lagerfeld , Riccardo Tisci, Jan-Jan Van Essche, Dries Van Noten) og musikere (A Filetta, Woodkid, Felix Buxton, for blot at nævne nogle få).


Sidi Larbi Cherkaouis moderne danseproduktioner er blevet fejret over hele kloden, lige fra debuten i fuld længde, Nijinski-prisvindende Rien de Rien (2000) og tidlige kompagniværker som Foi (2003), Origine (2008) til den nyere Fractus V (2015) og Nomad (2019). Cherkaouis umættelige nysgerrighed over for andre bevægelsessprog og kunstneriske udtryk har ført til virtuose og bevægende oplevelser, herunder Zero Degrees (2005) sammen med Akram Khan, Sutra (2008) med munkene i Shaolin-templet i Henan, Kina, Dunas (2009) med flamencodanseren Maria Pagés, Play (2011) ved siden af den indiske kutchipudidanser Shantala Shivalingappa, og sidst, Session (2019), med den irske folkedanser og koreograf Colin Dunne.

I løbet af det sidste årti har Cherkaoui arbejdet med koreografi til film, teater og popmusik. I samarbejdet med filmskaberen Joe Wright har Cherkaoui skabt koreografien til Anna Karenina i 2012 og Cyrano (2021). Cherkaoui gik også sammen med Wright som medinstruktør og koreograf på den blændende sceneopsætning af Aimé Césaires A Season in the Congo (2013). Ligesom han koreograferede Lyndsey Turners 2015-produktion af Hamlet på Barbican Centre i London.

Siden midten af 2010’erne har Cherkaoui koreograferet flere af Beyoncés musikvideoer og sceneoptrædener, begyndende med en medleyopførelse af Lemonade til 2017 Grammy Awards og videre helt op til musikvideoen til 2019’s Spirit, en sang oprindeligt komponeret til soundtracket til Løvernes Konge. Samme år fik Cherkaoui sin Broadway-debut som koreograf for Alanis Morissette-musicalen Jagged Little Pill, instrueret af Diane Paulus efter en roman af Diablo Cody, som han, som den første belgiske kunstner, modtog en Tony Awards-nominering for i kategorien Bedste koreografi for en Musical.

Omfanget af priser Cherkaoui har modtaget, viser i det hele taget hans enorme spændvidde. Sidi Larbi Cherkaouis arbejde har nemlig vundet et svimlende antal, herunder to Olivier-priser, tre Tanz-priser, en Giraldillo-pris og The Kairos Prize for hans indsats for kunst og kultur. Tillige en Fred og Adele Astaire-pris – også kendt som Oscars for dans på film – for hans koreografi af Joe Wrights Anna Karenina med Keira Knightley og Jude Law i hovedrollerne og titlen som “ung kunstner for interkulturel dialog mellem den arabiske verden og vesten”, uddelt af UNESCO i 2011. Og senest i 2019 Fedora-Van Cleefs-prisen for Ballet for Invisible Cities, som han koreograferede og instruerede sammen med Leo Warner, samt en MTV Video Music Awards-nominering for Beyoncé og Jay-Z’s Apesh**t, optaget på Louvre-museet i Paris.

 

Karthika Naïr

 
 


Sidi Larbi Cherkaoui ©Rahi Rezvani

Credits

Koreografi og instruktion: Sidi Larbi Cherkaoui

Musik komponeret af: Sidi Larbi Cherkaoui, Felix Buxton, Kaspy N’dia

Yderligere musik: Yarkin featuring The Sufi Vocal Masters, Al Adhan, Al Qantarah, Fadia Tomb El-Hage, Oli Savill (Percussion), traditional songs from the Amami islands in Japan

Lyddesign: Felix Buxton

Livemusik: Kaspy N’dia

Kostumer: Jan-Jan Van Essche

Scenografi: Willy Cessa, Adam Carree

Lysdesign: Willy Cessa, Sam Mary

Videodesign: Paul Van Caudenberg

 

Dansere:
Marina Kushchova, Anna Senognoeva, Astrid Sweeney, Mabrouk Gouicem, Shawn Fitzgerald Ahern, Nassim Baddag, Jonas Vandekerckhove, Kazutomi “Tsuki” Kozuki, Mohamed Toukabri, Pol Van den Broek, Oliver Tida Tida

 

Assisterende koreografer: Shawn Fitzgerald Ahern, Oscar Ramos

Instruktør: Shawn Fitzgerald  Ahern

Kunstnerisk rådgivning: Václav Kuneš

Vokaltræner: Anna Sato

Lydteknik: Duncan F. Brown

Scenemester: Martin Baarda

Sceneassistent: Krijspijn Schuyesmans

Forestillingsleder: Sam Mary

Video: Maxime Guislain

Lyd: Elric Reinartz

Påklæder: Saar Swinters

Turnéleder: Alessandra Oliveira

 

Produceret af: Eastman

Coproduceret af: 420PEOPLE, Cultuurcentrum Berchem

 

 

Tak til: Francesca Maria Amante, Sabine Groenendijk, Vojtěch Rak, Antonin Rioche, Filip Staněk, Nicola Leahey, Jason Kittelberger, Satyagraha dancers of Eastman/Theater Basel, Karthika Naïr, Carly Heathcote.

 

 

Med støtte fra BNP Paribas Foundation og The Flemish Government.

 

 

Eastman har til huse i  deSingel International Arts Campus, Antwerp.

 

københavn danser

Bestyrelse:

Lars Liebst (formand)

Finn L. Meyer (næstformand)

Camilla Høy Kramer Schou

Maria Birkkjær Räder

 

Ledelse og administration:

Festivalledere: Ulrik Birkkjær og Thomas Mieth

Business Advisor: Anne-Kari Ravn

Regnskab: Birgitte Hoppe

 

Grafisk Design: Andreas Kjærgaard / A

Grafisk opsætning: Ivan Mícíc

Foto: Thomas Roger Henrichsen

 

En særlig tak til venner, familie, frivillige samt Wiwi og Henry Bøhler fra M/S Sundance.

Uden jer ville vi ikke være nået hertil.

 

Folketeatret

Teaterchef: Kasper Wilton

Turnechef: Gitte Hørning

Personalechef: Lone Beier Lauridsen

Regnskabschef: Ralf Rudfeld

Produktionschef: Sophus Mathiassen

Kommunikationschef: Lotte Undén

Kommunikationsmedarbejdere: Astrid Thoudal Feder, Karen Munk Ebbesen

Gruppesal og foyer: Kamilla Pedersen, Jonas Bromand

Produktionsleder: Morten Droob

Lys: Lars Schou, Mikkel Bedsted, Flemming Jensen, Morten Perfort

Tonemester: Steen Larsen

Påklæder/Scene: Anne Mette Grønborg

Scene: Niels Ohmann, Sonny Kenneth Oeftiger, Simon Polli, John Pedersen

senere i august kan du opleve

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies. 

lad os være venner

Hvad skriver man et sted som her?