fbpx

Antidote

København Danser + Middle East Peace

Få en medrivende musikoplevelse, hvor alle uanset baggrund kan finde noget at spejle sig i. Der er lagt op til kosmopolitisk folkefest, når Middle East Peace Ensemble og København Danser vækker fællesskabet til live i hjertet af Nørrebro.

Ud over at være blandt verdens bedste oboister har Henrik Goldschmidt startet Middle East Peace Ensemble – en gruppe af musikere med jødisk, kristen og muslimsk baggrund, som trodser fjendebilleder og skaber samhørighed gennem musikkens kraft. 

Som solist kan du opleve den svenske mezzosopran Idil Alpsoy. Alpsoy er uddannet operasanger fra Manhattan School of Music og har selv rødder i Ungarn og Tyrkiet. Hendes varme og fyldige stemme spænder over feltet mellem operasang og folkesang.

Forbered dig på at mærke musikken helt ud i tåspidserne. København Danser har nemlig inviteret den belgisk-marokkanske koreograf Sidi Larbi Cherkaoui og to dansere fra kompagniet Eastman til at sætte musikken i bevægelse med en performance udviklet særligt til lejligheden.

 

 

Den Røde plads – NØRREBRO

21. AUGUST 2022

DCP, 60 min.

FRI ENTRÉ

Under koncerten vil Siri Wolthoorn desuden guide publikum gennem en veritabel danselektion i det improvisatoriske bevægelsessprog Gaga, som er udviklet af koreografen Ohad Naharin. Gaga er et flydende og improviseret bevægelsessprog, der sætter gang i både fantasien, blodomløbet og den medmenneskelige forståelse.
Alle, der har en krop, kan være med. 

Det bliver en bevægende koncertoplevelse, hvor publikum og musikere kan lytte, spille, græde og grine sammen.

Koncerten præsenteres i samarbejde med ALICE

Støttet af Københavns Musikudvalg

Credits

Obo: Henrik Goldschmidt

Harmonika: Anders Singh

Oud: Bilal Ished

Solist: Idil Alpsoy (mezzosopran)

Antidote

Koreograf: Sidi Larbi Cherkaoui

Dansere: Robbie Moore og Andrea Bou Othmane
Vokal: Ghalia Benali

GAGA

Siri Wolthoorn

Partnere

lad os være venner

Hvad skriver man et sted som her?