YAG er et kammerspil, hvori seks dansere forbindes af en eksistentiel tråd, der transformerer dem til en familie, der deler det samme bevægelses-DNA.
Spørgsmålet om, hvordan en familie som enhed er forankret i kroppen, løber igennem YAG.
Over for mantraet sunget af danserne, et biografisk fodfæste der afslører deres forhold, bryder dansen ud som en ukontrollerbar rysten, en livskraft der forbinder dem.
Familiens kollektive hukommelse i YAG omfatter rytmer, vibrationer og gestikuleren. Bløde og disciplinerede bevægelser og dem der eksploderer og skærer gennem luften med sved, lidenskab, smerte og latter. En stemme forsøger at omslutte en bevægelse, og bevægelsen flygter fra stemmen og ophæver de bånd, der blev dannet i det imaginære stamtræ.
I YAG rører Naharin den spiralformede, næsten drivende bevægelse frem og tilbage igennem livet.
En spiral der styrer hvordan vi forlader vores forældre og vender tilbage til dem, selv efter de er væk.
Gentagelsen af bevægelse i kødet, en dans, der fremstår som det modsatte af døden.